Løber Fra Vores Tid
Medforfatter: Daniel Holt
hoveddøren går op
så står jeg der
alt for sent
fem på stribe
uden ord for det
der er min skyld
hænderne er så ru
så bange for
at ridse i
din tynde hud
på tunge trætte ben
det er vel ment
hvis du er klar til at vi
løber fra vores tid
hen under blege skyer
som udvisker tanken hvid
lad kun al tøjet blive
for det passer ikke næste sted
så vil jeg sværge på
vi når det vi skal nå for nu
til uret går i stå
det’ for tidligt endnu
at pege på
om der er
vindere i
det spil som vi har skabt
ud af tavshed
jeg forstår alt for godt
at det er svært
at træde ud
hvor nettet er
usynligt for dit blik
har du mod nok til det?
hvis du er klar til at vi
løber fra vores tid
hen under bleger skyer
som udvisker tanken hvid
lad kun al tøjet blive
for det passer ikke næste sted
så vil jeg sværge på
vi når det vi skal nå for nu
til uret går i stå
hvis du er klar til at vi
løber fra vores tid
hen under bleger skyer
som udvisker tanken hvid
lad kun al tøjet blive
for det passer ikke næste sted
så vil jeg sværge på
vi når det vi skal nå for nu
til uret går i stå
Den Sidste Frost
den sidste frost drypper endnu
købt på klods - en stump af fred
gardinerne var vidne til
at du stod op og at du skred
og da du sagde at solen kun
skinner hvis den vil
og vi trækker lige korte strå
som man gør af og til
så jeg står op og håber på
at noget større er på spil
Ballerup Boulevard
dagen har bekendt kulør
intet blir holdt tæt
morgenkulden bed sig fast
og gir ikke slip så let
ånder ind og ånder ud
ta'r det skridt for skridt
men stopper op da jeg ser dig
så levende i hvidt
og jeg kan se det
på den måde du er dig på
og jeg kan se det
på den måde din bøgehæk
springer ud
springer ud
springer ud
foran dit hus på Ballerup Boulevard
selvfølgelig har du slået rod
i et fint kvarter
hvor man hilser på enhver
det' mer end jeg ku' gi
ligger lidt og ta'r det ind
forsoner mig med ny virkelighed
tumler rundt i vores tankespind
og jeg ænser tid men aldrig sted
men aldrig sted
og da du sagde at solen kun
skinner hvis den vil
og vi trækker lige korte strå
som man gør af og til
så jeg står op og håber på
at noget større er på spil
og kun en klodset gylden hund
logrer sig selv blind
og det virker lidt bekendt
og jeg kan se det
på den måde du er dig på
og jeg kan se det
på den måde din bøgehæk
springer ud
springer ud
springer ud
foran dit hus på Ballerup Boulevard
og jeg kan se det
på den måde du er dig på
og jeg kan hør det
på den måde din hoveddør
lukker i
lukker i
den lukker i
foran dit hus
på Ballerup Boulevard
Alle tekster er skrevet af Jamie Kee, bortset fra "Lysår Herfra", som er skrevet sammen med Laura Thalbitzer
1. Drengedrøm
jeg var en troldmand
der så let som med en kæp
ku' skille fantasiens vand
det var så sandt
du var en samurai
der skabte frygt og gik stolt og trygt
i min mors japanske tøj
så klodset og høj
og jeg kan se at du går herhen
med samme liv som en drengedrøm
men ridderen er død
og det er helt sikkert dig jeg ser
under masken af den du er
men ridderen er død
ridderen er død
2. Lysår Herfra
medforfatter: Laura Thalbitzer
jeg stjæler hvad jeg kan ud af dit blik
og vrider det ned i et kærlighedsdigt
sådan er det vel
du hælder lidt ansvar ud på mit gulv
og tror det hjælper på det sorte hul
der slår os ihjel
lysår herfra, derude hvor alting ender
går lige nu en stjerne ud
mellem os to, med tiden i vores hænder
går lige nu en stjerne ud
3. Rødvinslæber
se hvor himlen langsomt visner
alt i grå. ingen støj der trænger sig på
rundt på gaden går statister i geled,
som om de alle ved besked
jeg vil gerne ville noget
springe i og blive våd
hvis ikke søen fryser til
vis mig de lyse nætter
og gem mig væk når mørket falder på
kun dine rødvinslæber
kan smage det jeg frygter og forstå,
forstå, forstå
4. fra Øjnene & Ud
skyer flygter i flok
fra øjnene og ud
vaklende værn gør hvad de kan
og den der hvisker dit navn
er den som står for skud
et øje for et ord en løgn for en tand
hold mig kun for min mund
for hvis et ord
bare for en stund
undslipper din snor
blir en ond drøm sand
5. Det Gådefulde Stik
sprit i mit blod
balance som en klud i en dans
jeg tog fejl
der er intet her for mig
der er fyldt med dem
der fører sig frem for et knald
jeg tvivler på
det er dem tiden selv
vil spildes på
følg mig hjem i nat
følg mig hjem i nat
igennem en søvnig trafik
af rød-hvid mosaik
før jeg blir forladt
før jeg blir forladt
måske du ku gi mig et tegn
så sløret løfter sig i mig
og jeg blir fri af drømmen
6. Viskerne Piber Hånende
jeg var en tøsedreng
men du lokkede som du altid gjorde
og straffen den var dobbelt streng
når du cyklede din vej
hvis vi snakkede nu
ville alt være overflade
ville du huske alt det du sku’
ka’ du huske os?
ka' du huske os endnu?
og jeg kan se at du går herhen
med samme liv som en drengedrøm
men ridderen er død
og det er helt sikkert dig jeg ser
under masken af den du er
men ridderen er død
ridderen er død
vi sluger hvad vi kan af den røde regn
og drejer lidt rundt om mælkevejen
og lidt om os selv
lysår herfra, derude hvor alting ender
går lige nu en stjerne ud
mellem os to, med tiden i vores hænder
går lige nu en stjerne ud
kor:
her midt i solsystemet
drejer vi rundt om livet
mon vi kan eksistere længere
mens jeg kvæler mine gnister
står du der, og tænder op for mit begær
du er vant til al min smiger
men den når ind og finder farven i din kind
og jeg vil gerne ville noget
bare springe i og blive våd
hvis ikke søen fryser til
vis mig de lyse nætter
og gem mig væk når mørket falder på
Kun dine rødvinslæber
kan smage det jeg frygter og forstå,
forstå, forstå
et blik så sødt
men det blir tomt og stødt
når jeg går
du’ ikke glemt
jeg blir bare lidt for trængt
følg mig hjem i nat
følg mig hjem i nat
igennem en søvnig trafik
i jagten på mystik
før jeg blir forladt
før du sir godnat
måske du ku gi mig et tegn
bare det ikk er regn igen
og jeg blir fri af drømmen
det gådefulde stik
og tilsidesat logik
forlader mig som før
så snart jeg møder min dør
viskerne piber hånende
af alle os, som søger ly for regn
våde af kompromiserne
finder vi to sæder hver for sig
ruderne låner lysene
blander byen i et maleri
øjnene flakker stræbende
en scene fra en film vi er med i
mangler hænderne hinanden
så sletter de lydløst afstanden imellem
og 2A holdes sammen af kun os to
over Knippelsbro
7. Baggårdssne
blommetræets baggårdssne
daler dovent ned i maj
mærk hvor luften nu blir tynd
sekunderne blir hevet i
midt i gårdens sol står vi
og jeg har allergi
her er barnestemmer nok
de slynges blidt fra mur til mur
kun en lidt for modig knægt
cykler sig et skrabet knæ
og hvis han vidste mon han lod
låne af sit mod
